Stor præstekrave

Den store præstekrave er 18-20 centimeter, den er en kort-benet vadefugl. Den har en sort og hvid halskrave, og den er den eneste af præstekraverne, der har orange næb og fødder. Den har en sort spids på enden af næbet. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark, der er cirka 2.000 par i Danmark.

Stor præstekrave ser vi tit på stranden, hvor de, når de søger føde, bevæger sig på en helt bestemt måde. De løber et lille stykke, standser op og leder efter byttet i sandet, løber et lille stykke igen og så videre. Den spiser de insekter, krebsdyr, børsteorme og snegle, den kan nå med sit næb.

Stor regnspove

Stor Regnspove er 55-60 cm, og dermed den største af de danske vadefugle. Den lever på vaderne langs vores flade strande, som for eksempel ved Vadehavet, men man kan også se den ved Nørre Næråstranden og på Æbelø ved Nordfyn.

Mange regnspover ruger deres æg ud på Læsø og i Vestjylland. Den yngler i sumpede områder som marsk, moser og nogle heder og enge. Den lægger sine æg i en rede på en tue eller på jorden eller på sandet. Æggene er olivenbrune med rødbrune pletter, så de er godt camouflerede. Den har været ynglefugl i Danmark siden 1934. Omstrejfende regnspover er lette at lokke helt nær på, ved at man efterligner dens fløjt. I marts-april kan man høre dens dybe fløjtetoner, fordi den er på træk. Den tager tilbage til Afrika i juni-september.

Regnspoven har et langt og lidt nedadbuet næb, og den lever af orme og muslinger, som den kan fange meget langt nede i sandet.